Ingeniørfirmaet GreenLine har projekteret og bygget et 650 kilo-watt landbrugs-biogasanlæg i Nessa, som ligger i Burgenlandområdet i Sachsen-Anhalt. Anlægget, som har kørt på fuld kraft siden 2015, forarbejder primært gylle og fast gødning.
I Tyskland er energiudnyttelse af substrater fra landbruget, som gylle, gødning og foderrester, stadig rentabelt, når der er tale om en vis besætningsstørrelse. I forbindelse med en ny udgaver af gødningsforordningen og en tilladelse til at øge lagerkapaciteten i animalsk landbrug, kan biogasanlæg alt i alt blive endnu mere attraktive.
”Hvis man alligevel skal bygge en tank, kan et bio-gasanlæg udgøre en del af denne investering og samtidigt generere en god forrentning af egenkapitalen”, understreger Frank Nielsen, administrerende direktør for Greenline GmbH & Co. KG. Dertil kan rene gylleanlæg kan bygges betydeligt billigere end Nawaro-anlæg.
Ifm. egenudnyttelsen af varme og strøm, giver anlæg på mere end 75 kW sammenlagt mere mening.
Ud over at gylleproblematikken medfører strengere betingelser for anvendelse af restprodukter fra fødevareindustrien, bliver flere substrater fra malterier, mejeriselskaber og fødevareproducenter i stigende grad tilgængelige på markedet.
Anlæggets operatør er ”Milch- und Zuchtfarm GmbH” med hovedsæde i Teuchern/Nessa samt Biogas Oster & Voss fra Plattenburg/Groß Gottschow. Sammenlagt kan der genanvendes 30.000 tons gylle, 2.000 tons fast gødning og 3.000 tons majs pr. år.
Ifm. konstruktionen af anlægget blev der især lagt vægt på synergieffekterne til mejeridriften. Etableringen af de nødvendige gærings- og lagertanke, et lukket pumpekredsløb, en komplet varmekoncept og en optimal nyttiggørelse af de flydende og separerede restprodukter har medført en meget høj effektivitet, både i mejeridriften og i biogasanlægget.
Det aktuelle udbytte af gæringen er fx. langt over forventningerne, hvorfor den planlagte mængde af majs sandsynligvis kan reduceres betydeligt. Takket være et kvalitetsorienteret materialevalg og optimerede systemfunktioner sikrer landbrugsbiogasanlægget også høj produktivitet med lave investeringer og driftsomkostninger, sammenlignet med branchens standarder.
Årligt bliver 2.2 millioner normalkubikmeter biogas ledt via et kraftvarmeværk og ind i de regionale elnet. Varmen anvendes som procesvarme til biogasanlægget og mejeridriften, samt til opvarmning af boliger.
”Netop pga. de forringede rammebetingelser om vedvarende energi (EEG), spiller substrat- og logistikkoncepter, samt lave anlægsomkostninger en stadig vigtigere rolle. Kun på denne måde kan man sikre, at vedvarende energi og især energiudnyttelse af biogas forbliver en af flere konkurrencedygtige muligheder”, opsummerer Nielsen.
I Tyskland er energiudnyttelse af substrater fra landbruget, som gylle, gødning og foderrester, stadig rentabelt, når der er tale om en vis besætningsstørrelse. I forbindelse med en ny udgaver af gødningsforordningen og en tilladelse til at øge lagerkapaciteten i animalsk landbrug, kan biogasanlæg alt i alt blive endnu mere attraktive.
”Hvis man alligevel skal bygge en tank, kan et bio-gasanlæg udgøre en del af denne investering og samtidigt generere en god forrentning af egenkapitalen”, understreger Frank Nielsen, administrerende direktør for Greenline GmbH & Co. KG. Dertil kan rene gylleanlæg kan bygges betydeligt billigere end Nawaro-anlæg.
Ifm. egenudnyttelsen af varme og strøm, giver anlæg på mere end 75 kW sammenlagt mere mening.
Ud over at gylleproblematikken medfører strengere betingelser for anvendelse af restprodukter fra fødevareindustrien, bliver flere substrater fra malterier, mejeriselskaber og fødevareproducenter i stigende grad tilgængelige på markedet.
Anlæggets operatør er ”Milch- und Zuchtfarm GmbH” med hovedsæde i Teuchern/Nessa samt Biogas Oster & Voss fra Plattenburg/Groß Gottschow. Sammenlagt kan der genanvendes 30.000 tons gylle, 2.000 tons fast gødning og 3.000 tons majs pr. år.
Ifm. konstruktionen af anlægget blev der især lagt vægt på synergieffekterne til mejeridriften. Etableringen af de nødvendige gærings- og lagertanke, et lukket pumpekredsløb, en komplet varmekoncept og en optimal nyttiggørelse af de flydende og separerede restprodukter har medført en meget høj effektivitet, både i mejeridriften og i biogasanlægget.
Det aktuelle udbytte af gæringen er fx. langt over forventningerne, hvorfor den planlagte mængde af majs sandsynligvis kan reduceres betydeligt. Takket være et kvalitetsorienteret materialevalg og optimerede systemfunktioner sikrer landbrugsbiogasanlægget også høj produktivitet med lave investeringer og driftsomkostninger, sammenlignet med branchens standarder.
Årligt bliver 2.2 millioner normalkubikmeter biogas ledt via et kraftvarmeværk og ind i de regionale elnet. Varmen anvendes som procesvarme til biogasanlægget og mejeridriften, samt til opvarmning af boliger.
”Netop pga. de forringede rammebetingelser om vedvarende energi (EEG), spiller substrat- og logistikkoncepter, samt lave anlægsomkostninger en stadig vigtigere rolle. Kun på denne måde kan man sikre, at vedvarende energi og især energiudnyttelse af biogas forbliver en af flere konkurrencedygtige muligheder”, opsummerer Nielsen.
